Ejendomsmægler Gilleleje - her får du alt godt fra havet

Gilleleje er en dejlig handelsby med en dynamisk havn, hvor der stadig er aktiv industri og en livlig lystbådehavn. Her er plads til langt over 200 lystbåde, hvilket er med til at tiltrække mange gæster. Om sommeren er der en skøn atmosfære i byen, og de mange gæster i området skaber en hyggelig stemning og travlhed i de mange, gode caféer og restauranter.

Gilleleje er en helårsby ligesom Hornbæk, og dem er der ikke så mange af i sommerhusområderne på Nordkysten. Flere restauranter har åbent året rundt, og de fine udvalg af supermarkeder, fødevarebutikker og specialbutikker betyder, at man kan foretage sine daglige indkøb lokalt i byen, siger Rasmus Brix Westergaard.

Der er sket en stor udvikling af Gilleleje i løbet af de seneste 10-15 år. Der er bl.a. bygget et kulturhus ved navn Kulturhavn Gilleleje, som er indrettet med biograf, og i åben forbindelse hermed ligger biblioteket. Stedet har også en dejlig restaurant. Kulturhuset er et samlingssted for byens borgere, hvor der året rundt afholdes forskellige kulturelle arrangementer.

Billede
Billede
Billede

En enestående natur
Gilleleje er en by, hvor mange folk bor hele året, men byen er også kendt for sine skønne sommerhusområder ved Smidstrup, Udsholt og ned mod Rågeleje. Blandt de mange fine naturperler, Gilleleje og omegn er beriget med, er Strandbakkerne, Fyrstien og Gilbjergstien værd at fremhæve.

Strandbakkerne
Strandbakkerne er en dejlig, børnevenlig sandstrand, der ligger lige øst for Gilleleje Havn. Sommeren igennem er der livredningstjeneste på stranden, og for få år siden blev der indviet en ny helårsbadebro.

Fyrstien
Lidt sydøst for Gilleleje Kirke starter Fyrstien. Det er en to kilometer lang vandre- og cykelsti. Ruten er kuperet et par steder, og langs med stien passerer man både dejlige sommerhuskvarterer, smukke patriciervillaer, strand- og skovstykker, men ikke mindst kan man opleve den fineste udsigt over Øresund. Fyrstien strækker sig helt ud til Nakkehoved Fyr og Fyrhistorisk Museum.

Gilbjergstien
Mod vest fra Gilleleje by og ud mod Gilbjerghoved ligger vandrestien Gilbjergstien helt ude ved kysten. Her venter endnu en naturskøn oplevelse på lidt under tre kilometers længde. Undervejs kan man nyde udsigten over Kattegat og helt over til den svenske halvø, Kullen. På turen passerer man kulturminder som Gilbjergsstenen, og ikke langt herfra står Søren Kierkegaard Stenen, der er rejst til minde om den verdenskendte, danske filosof og forfatter.

Huse til salg i Gilleleje

I Gilleleje findes der mange huse til salg, der kombinerer det bedste af byliv og natur. Vores lokale ejendomsmæglere kan fremvise alt fra traditionelle huse tæt på havnen til moderne villaer med udsigt over Øresund. Gilleleje byder på boliger for enhver smag. Huse til salg i Gilleleje er eftertragtede for deres nærhed til både stranden og det pulserende handelsliv, hvor man kan nyde byens caféer, restauranter og kulturelle arrangementer året rundt. Her kan man bo i en by med liv og charme, tæt på både hav og skov. Se også vores huse til salg i Vejby, Dronningmølle, Græsted og Hornbæk.

DET SIGER VORES KUNDER OM OS

Brix Westergaards bistand er second to none.

Et meget ærligt og kompetent team, hvor alle er involveret. Her er du ikke bare et nummer.

Vi har været så glade for samarbejdet, jeres professionalisme og behagelige behandling.