Bestil fremvisning
Bestil salgsmateriale
Spurvevej 30, Hornbæk
Flot moderniseret sommerhus med stor udsigtsterrasse og lækre wellnessfaciliteter
I et af Hornbæks eftertragtede sommerhuskvarterer finder du dette flot moderniserede sommerhus, der kombinerer en attraktiv og rolig beliggenhed med charmerende sommerhusstemning og et imponerende udemiljø. Her får du en stor, ugeneret udsigtsterrasse, udespa, sauna, iskar og flere skønne opholdsområder – alt sammen på en lille, lukket sidevej.
Sommerhuset fremstår særdeles velholdt og er gennemgribende moderniseret siden 2020, senest med nyt tag i 2024. Udvendigt er den klassiske Hornbæk-stil bevaret med sort træbeklædning og hvide sprossevinduer, mens boligen indvendigt byder på lyse, indbydende rum med loft til kip, flotte trægulve og moderne løsninger.
Boligens opholdsrum har direkte udgang til de store terrassearealer, som skaber en naturlig sammenhæng mellem inde- og udelivet. Brændeovn og varmepumpe bidrager til et behageligt indeklima og gør huset anvendeligt året rundt. Planløsningen omfatter desuden tre værelser og et flot badeværelse med bruseniche og vaskefaciliteter.
Udendørsfaciliteterne gør netop dette sommerhus til noget særligt. Det store, ugenerede terrassemiljø byder på flere opholdszoner med gode solforhold og masser af plads til både afslapning og gæster. Den store udsigtsterrasse er et oplagt samlingspunkt, mens den afskærmede pergola giver mulighed for at nyde aftensolen og udsigten til solnedgangen.
Med både udespa, sauna, iskar og udebruser med varmt vand er der skabt et komplet wellnessmiljø, som kan benyttes på tværs af årstiderne. Her er rammerne på plads til at få det maksimale ud af fritiden.
Sommerhuset byder desuden på en kælder med mulighed for eksempelvis indretning af vinkælder.
Derudover findes der en tidligere garage, der nu fungerer som skur og værksted.
Hertil kommer parkeringsmulighed for to biler.
Her får du kort sagt et indflytningsklart og super charmerende sommerhus med en attraktiv beliggenhed i Hornbæk, en fantastisk udsigtsterrasse og et udemiljø med faciliteter til ro og velvære.
Vil du vide mere?
-
Marianne B. Laugesen
Ejendomsmægler, MDE
Spurvevej 30, Hornbæk
ANDRE BOLIGER VI HAR TIL SALG
DET SIGER VORES KUNDER OM OS
Brix Westergaards bistand er second to none.
Et meget ærligt og kompetent team, hvor alle er involveret. Her er du ikke bare et nummer.
Vi har været så glade for samarbejdet, jeres professionalisme og behagelige behandling.