Ejendommen

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Hammervej 2, Hornbæk

Nyhed

Et strejf af Skagen i Hornbæk – eksklusiv sommerhusidyl ved kysten

Klassisk charme og moderne luksus går hånd i hånd i dette enestående fritidshus, som ligger skønt placeret på en stor fredfyldt grund i Hornbæk – blot tre minutters gang fra stranden.

Her får I hele 216 etagemeter at indrette jer på, og den smukke og frodige have byder på både saltvandsspa og flere dejlige terrasser, hvor de lune sommerdage kan nydes i fulde drag. Huset er i 2020 - 2021 blevet renoveret fra yderst til inderst med assistance fra en arkitekt, som også har været med til at skabe det flotte haveanlæg. Entreprisen er blevet varetaget af en lokal håndværksmester (3-byg), og der er brugt lækre kvalitetsmaterialer hele vejen rundt.

Der venter jer med andre ord en oplevelse af de sjældne i dette hus, som har ligget i disse smukke omgivelser siden 1920. Renoveringen er foretaget med stor respekt for den oprindelige stil, og man mærker med det samme, at der virkelig er kælet for alle detaljer. Køkken- og badeværelsesinteriør er Svanes topmodel og alle badeværelsesarmaturer fra Vola. De smukke palævinduer, med koblede rammer, er fra Frovin, der skaber vinduer og døre med respekt for historien.

Huset er naturligvis helårsanvendeligt, og haven er anlagt, så der er masser af grønt at kigge på hele året rundt. Bemærk desuden, at der i haven er dejlig læ, og særligt på den nederste af havens terrasser kan I sidde helt fredfyldt selv på blæsende dage.

Indenfor er der en lys og indbydende atmosfære, og man føler sig med det samme godt tilpas. Man bydes velkommen i stueplan, hvor en præsentabel entré leder videre til husets opholdsafdeling. Her finder I køkken og stue i åben forbindelse og med naturligt lys fra fire verdenshjørner. Fra stuen er der desuden udgang til terrassen, som bliver en naturlig udendørs forlængelse af opholdsmiljøet.

Stueplan indeholder herudover et soveværelse og et dejligt stort badeværelse med både karbad og brus.

En flot halvsvingstrappe fører til førstesalen, hvor I finder tre værelser: To mindre værelser og et særdeles rummeligt soveværelse med egen altan. På etagen er der også et toilet.

Kælderen har egen indgang, og hernede finder I endnu et badeværelse, et vaskerum samt flere gode disponible rum med mange anvendelsesmuligheder.

Haven er anlagt i niveauer med store terrassedæk, der skaber mange muligheder for at indrette hyggelige udendørs loungemiljøer. Bemærk desuden, at der fra baghaven går en vej ned til stranden, så I let og hurtigt kan komme i bølgen blå.

Hammervej 2, Hornbæk

Nyhed

ANDRE BOLIGER VI HAR TIL SALG

DET SIGER VORES KUNDER OM OS

Brix Westergaards bistand er second to none.

Et meget ærligt og kompetent team, hvor alle er involveret. Her er du ikke bare et nummer.

Vi har været så glade for samarbejdet, jeres professionalisme og behagelige behandling.