Ejendommen

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Assegårdsvej 18, Hornbæk

Nyhed

Nyopført sommerhus med perfekt balance mellem moderne elegance og autentisk sommerhuscharme

Nyopført sommerhus hvor eksklusivitet, kvalitet og autentisk sommerhuscharme går op i en højere enhed. Hver detalje er gennemtænkt, og materialevalget er kompromisløst med smuk marmor, elegante kobberdetaljer, brede plankegulve, høje paneler og sedumtag, som tilsammen skaber en sommerbolig med både karakter og tidløs elegance.
Beliggenheden er attraktiv. Her bor du i fredelige omgivelser og samtidig blot få minutters gang fra Hornbæks skønne badestrand og den charmerende bymidte med caféer, butikker, havnemiljø og en af Danmarks mest attraktive sandstrande.

Indenfor byder huset velkommen i et dejligt opholdsrum, hvor køkken, spiseafdeling og stue smelter sammen i ét stort, lyst og indbydende leverum. Loftshøjden og de store vinduespartier skaber en fantastisk rumfornemmelse og lader dagslyset strømme ind.
Det stilrene køkken er udført med eksklusive elementer og kvalitets hårde hvidevarer, og fra spisepladsen er der direkte udgang til den store sydvendte terrasse.
Stuen danner den perfekte ramme om både afslapning og samvær med den elegante pejs som naturligt samlingspunkt. Herfra er der udgang til den smukke hårdttræsterrasse, som omkranser huset og skaber en harmonisk overgang mellem inde- og udeliv.
Terrassen byder både på udebruser samt et overdækket loungeområde med åbent ildsted – ideel til lange sommeraftener.
Hovedhuset rummer ydermere to gode soveværelser, hvor det ene har walk-in-closet og det andet en stor skabsvæg. De elegante glasdøre giver et smukt lysindfald og direkte adgang til terrassen, så naturen opleves som en naturlig del af boligen.
Begge badeværelser er udført i et eksklusivt design med smukke marmorfliser, elegante armaturer og gulvvarme. Forældrebadeværelset løfter oplevelsen yderligere med dobbeltbruser og dampbad, der skaber en eksklusiv hotelstemning.

Til Sommerhuset hører desuden et separat gæstehus med to gode værelser og eget badeværelse, udført i samme høje materialestandard med marmor, bruseniche og gulvvarme. Gæstehuset er elegant forbundet med hovedhuset via den gennemgående terrasse, som skaber en naturlig sammenhæng mellem de to bygninger.

Herudover findes et praktisk teknikrum, og der er gulvvarme i både hovedhus og gæstehus.

En dejlig sommerbolig, der er lige til at tage i brug.

Assegårdsvej 18, Hornbæk

Nyhed

ANDRE BOLIGER VI HAR TIL SALG

DET SIGER VORES KUNDER OM OS

Brix Westergaards bistand er second to none.

Et meget ærligt og kompetent team, hvor alle er involveret. Her er du ikke bare et nummer.

Vi har været så glade for samarbejdet, jeres professionalisme og behagelige behandling.