Bestil fremvisning
Bestil salgsmateriale
Linde Alle 7, Dronningmølle
Hyggeligt etplansvilla med fredfyldt have tæt på Dronningmølle by og strand
I får en skøn og stemningsfuld ramme om hverdagen på Linde Alle 7, hvor denne etplansvilla ligger. Alt, lige fra den gennemtænkte planløsning og hyggelige indretning til havens frodighed og sydvendte orientering, er med til at gøre det til et dejligt sted at bo. Også beliggenheden øger herlighedsværdien, for I får adresse på en rolig, grønklædt grusvej – bare få minutters gang fra Dronningmølles centrum og badestrand.
Med grønmalet træfacade og hvide sprossevinduer er hyggefaktoren høj, så snart I når frem til adressen, og det samme gode indtryk fortsætter inden døre. I stuen bidrager brændeovnen, ovenlysvinduet og fyrretræsgulvet til charmen, og i køkken-alrummet, der udgør den anden halvdel af det åbne opholdsmiljø, skaber de rustikke røde fliser et smukt underlag. En vigtig detalje i køkken-alrummet er desuden foldedøren, der kan åbnes helt op mod den overdækkede terrasse, så inde- og udemiljøet smelter helt sammen om sommeren.
Villaens historie går tilbage til 1959, men gennem tiden er der sket flere udvidelser af boligarealet. Moderniseringer er også sket løbende: Eksempelvis blev opholdsmiljøet opdateret med et køkken fra Vordingborg Køkkenet i 2012, mens badeværelset er fra 2018 (ligeledes med elementer fra Vordingborg), og gæstetoilettet er også renoveret.
Varmepumper er installeret i både stuen og det værelsesafsnit, hvor to værelser er forenet af en fransk dobbeltdør, og på badeværelset er der gulvvarme.
Planløsningen passer godt til familielivets udfoldelser, for udover opholdsmiljø, fire værelser, badeværelse og gæstetoilet finder I også et teknisk rum med egen udgang, et bryggers og flere funktionelle gangarealer inden døre. Integreret med boligen er desuden en garage med elport.
På grunden er der to indkørsler til at parkere bilerne foruden en løbegård til hunden. Det allerbedste er nu den lukkede baghave, der er en grøn, ugeneret og solrig oase. En afdeling er mere vild med vilje, mens stykket tættest på den overdækkede terrasse står pænt med græsplæne og flotte blomstrende buske og træer.
Havens sommeridyl kan sikkert vække lysten til at blive hjemme på solskinsdage. Men det er nu også fristende at smutte på stranden, når den ligger så tæt på. Som fastboende i Dronningmølle kan I nyde at bo ved den nordsjællandske kyst hele året rundt – med få hundrede meter til indkøb og station og bare 5-6 km til Gilleleje og Hornbæk.
Vil du vide mere?
-
Jens Brix Westergaard
Ejendomsmægler, MDE
Linde Alle 7, Dronningmølle
ANDRE BOLIGER VI HAR TIL SALG
DET SIGER VORES KUNDER OM OS
Brix Westergaards bistand er second to none.
Et meget ærligt og kompetent team, hvor alle er involveret. Her er du ikke bare et nummer.
Vi har været så glade for samarbejdet, jeres professionalisme og behagelige behandling.