Ejendommen

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Grænsestien 22B, Hornbæk

Nyhed

Eksklusivt fristed med uhindret udsigt til fredet natur

Velkommen til et helt særligt sommerhus, hvor eksklusive materialer, gennemtænkte løsninger og en enestående beliggenhed går op i en højere enhed.

Sommerhuset blev totalombygget i 2019 og fremstår i dag med et stilrent og smagfuldt udtryk, hvor komfort og kvalitet er tænkt ind i hver eneste detalje. Der er gulvvarme i hele hovedhuset, hvilket sikrer en behagelig komfort året rundt. Gulvvarmen styres digitalt.

Her er naturen det naturlige omdrejningspunkt. Sommerhuset ligger for enden af en stille og lukket grusvej med uhindret udsigt over den uspolerede natur og de brede vidder, som kan nydes fra flere af husets opholdsrum. Fra de mange skønne terrasser opleves den fredfyldte stemning på nærmeste hold, og når dagen går på hæld, kan den smukke solnedgang nydes fra den udendørs jacuzzi med udsigt til det åbne landskab.

Den flot anlagte have er skabt med stor respekt for de naturskønne omgivelser og løber direkte ned til Pandehave Å. Smukke kastanjehegn danner hyggelige haverum og understreger den harmoniske sammenhæng mellem have og natur. Fra terrasserne er der desuden en fantastisk udsigt over det fredede landskab og mod Tegners imponerende bronzeskulpturpark.

Boligen byder på en veldisponeret planløsning med et stort og lyst opholdsrum, hvor køkken og stue er samlet i et åbent miljø med loft til kip og et imponerende lysindfald samt brændeovn. Herfra er der direkte udgang til den overdækkede terrasse, som forlænger udesæsonen betydeligt. Huset rummer tre gode værelser, to moderne badeværelser samt et praktisk anneks der giver ekstra sovepladser eller mulighed for gæsteafdeling, hobbyrum eller hjemmekontor.

Udendørslivet er prioriteret højt med flere solrige terrassemiljøer, der gør det muligt at følge solen dagen igennem og finde både læ og skygge efter behov. Til sommerhuset hører desuden et skur med god plads til opbevaring af cykler, havemøbler og fritidsudstyr.
Beliggenheden er særdeles attraktiv med Øresund og Hornbæks dejlige sandstrand som ligger blot en kort slentretur fra huset, og via den hyggelige kyststi når man Hornbæks charmerende bymidte og havn på under et kvarter på cykel.

Her får I et sommerhus, hvor den kompromisløse renovering, den gennemførte kvalitet og den spektakulære natur tilsammen skaber en helt særlig ramme om fritidslivet – et sted, hvor ro, nærvær og naturoplevelser er i centrum.

Grænsestien 22B, Hornbæk

Nyhed

ANDRE BOLIGER VI HAR TIL SALG

DET SIGER VORES KUNDER OM OS

Brix Westergaards bistand er second to none.

Et meget ærligt og kompetent team, hvor alle er involveret. Her er du ikke bare et nummer.

Vi har været så glade for samarbejdet, jeres professionalisme og behagelige behandling.