Ejendommen

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Englodsvej 71, Smidstrup

Nyhed

Et fredfyldt fristed med hyggelig atmosfære og dejlige uderum

For enden af en lukket vej finder du dette charmerende sommerhus, som er omgivet af en ekstraordinær og stemningsfuld grund på hele 1.200 m². Her bliver du mødt af frodig beplantning og den helt særlige sommerhusatmosfære, der straks får skuldrene til at sænke sig.

Haven er indrettet med flere skønne opholdsmiljøer, hvor du kan nyde udelivet fra morgen til aften.
Her er blandt andet bålsted, nyttehave og flere dejlige terrasser, så solen kan følges dagen igennem.

Det er et fristed, hvor roen sænker sig, og de gode idéer får lov til at spire.

Sommerhuset er opført i 1968 og fremstår i rigtig flot stand. Den nuværende ejer har gennem årene lagt både tid, omsorg og kærlighed i huset, som derfor er lige til at tage i brug.

Her mærker man straks den varme og hyggelige atmosfære.

Boligens 56 veldisponerede kvadratmeter byder på entré, et charmerende køkken-alrum i åben forbindelse med stue. Her er brændeovn (der dog skal skiftes) samt direkte udgang til den sydvendte træterrasse, hvorfra du også har et skønt kig over haven.

Hertil kommer to gode soveværelser og et pænt flisebadeværelse.

Beliggenheden er lige så attraktiv som selve ejendommen.

På under 10 minutter kan du cykle til Smidstrup Strand, hvor der er badebro og livredder i sæsonen.

Indkøbsmuligheder, ishus og hyggelige caféer ligger ligeledes inden for kort cykelafstand, så du har alt, hvad der hører den perfekte sommerhusferie til, lige ved hånden.

Englodsvej 71, Smidstrup

Nyhed

ANDRE BOLIGER VI HAR TIL SALG

DET SIGER VORES KUNDER OM OS

Brix Westergaards bistand er second to none.

Et meget ærligt og kompetent team, hvor alle er involveret. Her er du ikke bare et nummer.

Vi har været så glade for samarbejdet, jeres professionalisme og behagelige behandling.