Område

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Hørhavevej 3B, Hornbæk

Nyhed

Helårsanvendeligt bjælkehus i det gamle Hornbæk – med vinterhave og stor garage

Hvis jeres feriedage og forlængede weekender skal tilbringes i stemningsfulde, rolige og grønne omgivelser, skal I kigge nærmere på Hørhavevej 3B. Her på den attraktive adresse i det gamle Hornbæk ligger dette indbydende og velholdte bjælkehus, der giver jer den dejligste ramme om driverlivet.

Selve sommerhuset, der er opført i 1999 og kun har været i én families eje, er hyggeligt både at se på og opholde sig i, som det ligger dér med sit levende tag, sine hvide sprossevinduer og sit charmerende indre med bjælkevægge, trægulve og loft til kip. Som en naturlig forlængelse af huset ligger en flot vinterhave, mens et langstrakt terrassemiljø omkranset af rododendronbuske giver jer masser af plads til at nyde tilværelsen i det fri. Ja, selv bilparken får fine forhold takket være den store garagebygning med tre elporte ind til et stort rum med mange anvendelsesmuligheder – og lågen ud mod indkørslen er også automatisk, så adgangen til den ugenerede og helt afskærmede grund er meget komfortabel.

Den gode planløsning sikrer, at I kan bo særdeles komfortabelt. Husets to værelser ligger i hver sin ende, og mens det største værelse har direkte adgang til et badeværelse med både bruser og spabad, finder I et ekstra badeværelse med brus lige ved entréen. Begge badeværelser er med gulvvarme.

Sommerhusets centrale opholdsmiljø består af køkken, spisestue og opholdsstue i åben forbindelse, så her er der god plads til at samles – eller til at slå sig ned med avisen og en god kop kaffe nær den effektive Svendsen brændeovn købt i 2023. Fra stuen har I adgang til to hemse, der oplagt kan bruges til overnatning eller til de yngste familiemedlemmers leg, og via franske døre kan I træde ud i den store vinterhave, der med sine mange vinduer er et herligt sted at sidde med udsigt til den blå himmel og grønne have.

Selvom sommerhuset ligger ugeneret og tilbagetrukket, får I nemt ved at komme rundt. Turen gennem Hornbæks gamle, charmerende sommerhusveje kan passende foregå til fods eller på cykel, når I vil på stranden, og såvel Hornbæks bymidte og havn som Tegners Museum og Ruslands fredede hedelandskab har I nem adgang til.

Hørhavevej 3B, Hornbæk

Nyhed

ANDRE BOLIGER VI HAR TIL SALG

DET SIGER VORES KUNDER OM OS

Brix Westergaards bistand er second to none.

Et meget ærligt og kompetent team, hvor alle er involveret. Her er du ikke bare et nummer.

Vi har været så glade for samarbejdet, jeres professionalisme og behagelige behandling.