Ejendommen

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Merkurvej 13, Hornbæk

Nyhed

Indbydende og helårsanvendeligt sommerhus -flot moderniseret med stor sans for kvalitet, æstetik og detaljer

Denne sommerbolig fremstår med et elegant og raffineret udtryk, hvor materialevalg og indretning er nøje afstemt for at skabe en harmonisk og eksklusiv helhed.
Husets naturlige samlingspunkt er det flotte køkken-alrum og opholdsrum, hvor moderne design møder afslappet sommerhusstemning.
Det stilrene køkken er udført med smukke, integrerede detaljer og et raffineret farvevalg, som tilfører karakter og personlighed.

Store vinduespartier og foldedøre mod haven inviterer lyset indenfor og skaber en naturlig forbindelse mellem boligens inde- og uderum. Her er god plads til at indrette både en hyggelig dagligstue og en rummelig spiseafdeling, hvor familie og gæster kan samles året rundt.

Sommerhuset rummer to gode værelser. Det største værelse fremstår som en skøn og rummelig soveafdeling med skabsvæg og direkte udgang til haven og den store træterrasse. Det andet værelse er lyst og indbydende og kan anvendes som gæsteværelse, børneværelse eller hjemmekontor. Her er ligeledes udgang til haven mod vest.

Et tilstødende og velholdt udhus/disp.rum med trægulv giver desuden mulighed for at indrette et ekstra ”værelse”.

Sommerhusets rummelige badeværelse er udført med fokus på både komfort og æstetik. Her findes blandt andet gulvvarme, vaskefaciliteter og elegante armaturer, som understreger boligens personlige udtryk. Derudover findes et seperat toilet i samme stilrene udtryk.

Ude venter en skøn og ugeneret grund på over 1.000 m² omgivet af frodig beplantning i form af gamle flotte træer og unge frugttræer. Den store træterrasse, som smyger sig omkring huset fra syd mod vest, danner de perfekte rammer om lange sommerdage og hyggelige aftener i solen.
På ejendommen findes desuden et stort udhus/værksted samt en praktisk overdækning med plads til brænde, cykler og haveredskaber. Der er samtidig gode parkeringsforhold på grunden.

Beliggenheden er særdeles attraktiv på en rolig, lukket vej. Her får man naturen helt tæt på med kort afstand til både Hornbæk Plantage og stranden/badebro.
Som ejer er der mulighed for medlemskab af grundejerforeningens badebrolaug, og via de hyggelige skovstier kan Hornbæks centrum, havnemiljø og den populære sandstrand nås på cykel på under ti minutter.

Merkurvej 13, Hornbæk

Nyhed

ANDRE BOLIGER VI HAR TIL SALG

DET SIGER VORES KUNDER OM OS

Brix Westergaards bistand er second to none.

Et meget ærligt og kompetent team, hvor alle er involveret. Her er du ikke bare et nummer.

Vi har været så glade for samarbejdet, jeres professionalisme og behagelige behandling.