Område

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Rødkildevej 5, Dronningmølle

NyhedÅbent hus: 7. juni fra kl. 14:00 til kl. 14:30

Du bliver sikkert ikke færdig med at opdage alle skønne hjørner og krinkelkroge, når du besøger Rødkildevej 5 i Dronningmølle for første gang. Enghuset, som dette solide og velholdte træsommerhus hedder, har nemlig knopskudt med tilbygninger og udhuse gennem årene, og rundt omkring venter mange fine detaljer – lige fra de kroneformede skorstenstoppe til husets smukke træværk og kakler såvel som sollysets spil i havepavillonen. Grunden er med sine 1970 m2 dejligt stor, og også her er der rig mulighed for at gå på opdagelse mellem rododendron, hortensia og bærbuske.

Sommerhuset er løbende vedligeholdt gennem årene, og som en væsentlig forbedring kom der nyt tag på alle bygninger i 2022. Moderniseringen er selvfølgelig sket med blik for at bevare de originale detaljer: For eksempel kan du stadig nyde synet af de mørke egetræsbrædder, som det oprindelige hus er bygget af, og som før det indgik i de transportkasser, som Carlsberg brugte til at fragte store bronzekedler fra England til Danmark.

I selve hovedhuset skaber en bred åbning god kontakt mellem stuen og køkken. Spisestue, kontor og udestue rummer ferieboligen også foruden to soveværelser og to badeværelser, der er praktisk fordelt i hver sin ende. Huset har to varmepumper, hvoraf den ene kan fjernstyres, og mens en gammel brændeovn står i en niche i kontoret, sørger en indbygningspejs for at sprede varme og et hyggeligt skær i stuen.

Til ejendommen hører også et "anneks" (ej godkendt til beboelse), og i udhusene finder du masser af ekstra kvadratmeter til opbevaring, værksted og parkering af bil og cykler.

Et sommerhus som dette, der er fuld af sjæl og sin helt særegne charme, indbyder til leg og aktiviteter for børn og voksne. Samtidig er det et åndehul, hvor du kan sætte tempoet helt ned og bare slappe af – for eksempel på den store, sydvendte solskinsterrasse i baghavens helt private omgivelser.

Ferielivet kan selvfølgelig også udspille sig i lokalområdet og helt oplagt på stranden, der bare venter 500 meter væk. Et besøg på Munkeruphus eller Rudolph Tegners Museum kan fint lade sig gøre, og takket være den gode adresse i Dronningmølle, har du nem adgang til både Gilleleje og Hornbæk.

Rødkildevej 5, Dronningmølle

NyhedÅbent hus: 7. juni fra kl. 14:00 til kl. 14:30

ANDRE BOLIGER VI HAR TIL SALG

DET SIGER VORES KUNDER OM OS

Brix Westergaards bistand er second to none.

Et meget ærligt og kompetent team, hvor alle er involveret. Her er du ikke bare et nummer.

Vi har været så glade for samarbejdet, jeres professionalisme og behagelige behandling.