Ejendommen

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Teglhøjvej 13, Hornbæk

Nyhed

Originalt sommerhus på stor og idyllisk havegrund

At dette sommerhus kaldes Rosenhuset virker næsten indlysende, når man ser den lyserøde facade lyse op i den grønne have. Her på Teglhøjvej 13 i Hornbæk hersker en eventyrlig feriestemning, og det skyldes ikke kun farvesammensætningen, men også husets mange originale detaljer og i særdeleshed den kæmpestore grund, der giver jer mulighed for at nyde udelivet i helt private rammer.

Som en af de ældre ferieboliger i området kan sommerhusets historie dateres tilbage til 1940. Med hvide sprossevinduer og grønne skodder er byggestilen klassisk, men alligevel helt sin egen, og det understreges især af det belgiske, irgrønne tegltag. De samme smukke tegl fik annekset for øvrigt også – selvom det tog tid at skaffe hjem – da annekset blev opført i 1998.

Inden døre har rummene fået lov til at bevare deres oprindelige udtryk, hvilket afspejler sig i alt fra det lille tosidede køkken og forstuens indbygningsskabe til fyrretræsgulvet og den imponerende pejs, der pryder stuens endevæg. Sjæl og charme er huset mildest talt rigt på, og hvis det kribler i jeres fingre for at overtage en feriebolig, hvor I kan sætte jeres præg, men samtidig bevare essensen, er muligheden med andre ord her.

Hovedhusets planløsning består udover stue, forstue og køkken af entré, badeværelse og to værelser. I køkkenet har I adgang til en kælder med vaskerum, mens et skur/værksted ligger i forlængelse af garagen. Endelig byder annekset på gode ekstra kvadratmeter, for det er udstyret med gulvvarme og derudover indrettet med badeværelse og to værelser, som begge har hems.

Grunden måler hele 1970 m2, og den skærmes godt af hæk og gammel beplantning. På husets store fliseterrasse kan I sidde helt i fred, lige ved baghavens to opstammede tujaer og med udsigt over den skrånende græsplæne ned mod de kæmpestore rododendronbuske og havedammen.

Fra den fredelige grusvej har I en dejlig gåtur til Hornbæk Strand. Cyklerne fører jer hurtigt ind til Hornbæks bymidte og havn – og her kan I tage del i ferielivet, inden I trækker jer tilbage til sommerhusidyllen.

Teglhøjvej 13, Hornbæk

Nyhed

ANDRE BOLIGER VI HAR TIL SALG

DET SIGER VORES KUNDER OM OS

Brix Westergaards bistand er second to none.

Et meget ærligt og kompetent team, hvor alle er involveret. Her er du ikke bare et nummer.

Vi har været så glade for samarbejdet, jeres professionalisme og behagelige behandling.