Ejendommen

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Ledgårdsvej 18, Hornbæk

Indflytningsklart sommerhus i gåafstand til vandet og byen - rolig og børnevenlig vej

I et af Hornbæks attraktive sommerhusområder udbydes dette velholdte sommerhus på 110 m², opført i et moderne og strømlinet udtryk.

Sommerhuset er til- og ombygget i 2005 og fremstår med store, flotte panorama-vinduespartier, der sikrer et fantastisk lysindfald og en naturlig sammenhæng mellem inde- og uderum.

Boligen byder på en velindrettet planløsning med tre gode soveværelser og to badeværelser, heraf et skønt master bedroom med udsigt til haven.
Badeværelserne er udstyret med gulvvarme, hvilket bidrager til en dejlig komfort året rundt.

Det åbne køkken-alrum og stue ligger i ét sammenhængende opholdsrum med flere udgange til haven, hvilket skaber en lys og indbydende atmosfære med smuk udsigt til de grønne omgivelser.
De flotte trægulve går igen i hele huset og bidrager til en harmonisk helhed.

Sommerhuset er løbende opdateret med blandt andet nyere varmepumpe, som kan styres hjemmefra, samt tagpap fra 2005.

Grunden er på 1.000 m² og byder på en hyggelig og privat have med en stor, hævet træterrasse, hvorfra der er udsigt til et smukt, gammelt piletræ. Herudover findes en delvist overdækket morgenterrasse mod øst, perfekt til dagens første kop kaffe.

Beliggenheden er attraktiv og børnevenlig med minimal gennemkørende trafik.

Fra sommerhuset er der blot ca. 800 meter til Hornbæks dejlige badestrand, og inden for 15 minutters gang nås byens hyggelige centrum med det charmerende havnemiljø, den populære naturlegeplads samt de naturskønne områder i plantagen.

Et ideelt sommerhus for dem, der søger en velindrettet fritidsbolig i rolige og naturskønne omgivelser – tæt på både strand og byliv.

Ledgårdsvej 18, Hornbæk

ANDRE BOLIGER VI HAR TIL SALG

DET SIGER VORES KUNDER OM OS

Brix Westergaards bistand er second to none.

Et meget ærligt og kompetent team, hvor alle er involveret. Her er du ikke bare et nummer.

Vi har været så glade for samarbejdet, jeres professionalisme og behagelige behandling.