Ejendommen

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Ledgårdsvej 20, Hornbæk

Dejligt sommerhus med fuldt udstyret anneks og ugeneret, grøn have

Som ejer af dette dejlige sommerhus får du en skøn ramme om ferielivet. Selve sommerhuset har en lys og indbydende atmosfære, og takket være det fuldt udstyrede anneks og de øvrige udhuse får du fin plads til gæstebesøg, praktiske gøremål og total afslapning. Den lukkede baghave med solrigt terrassemiljø, gode lækroge og både viltre og mere tæmmede grønne områder fuldender fornemmelsen af fred og idyl – og som prikken over i’et har du fra dit ugenerede åndehul nem adgang til Hornbæks hyggelige centrum og smukke badestrand.

Sommerhuset står på charmerende vis med blåmalet træfacade og hvide vinduesrammer midt i havens frodighed. Huset får følgeskab af tre tilhørende bygninger – et skur, et vaskerum og et anneks på 38 m2 –der på gennemført vis har fået samme fine farvepalet.

Mens anneksets opførelsesår er 2009, blev selve hovedhuset totalrenoveret i 1997, og sidenhen er det blevet passet og plejet – blandt andet blev taget udskiftet i 2008. Inden døre er atmosfæren lys og let, og det pæne trægulv og de mange dobbelte glasdøre bidrager til den gode rumfornemmelse. I sommerhusets opholdsrum står en smuk kakkelovn, der er bygget i stil med de klassiske svenske porcelænsovne, og så er der for øvrigt varmepumpe i både anneks og hovedhus samt gulvvarme på begge badeværelser og i anneksets køkken.

Alle madører må glæde sig til at trylle feriens måltider frem, når de ser sommerhusets veludstyrede køkken. Det ligger som en naturlig del af opholdsrummet og derudover med nem adgang til terrassen, hvis maden skal nydes under åben himmel. At annekset har eget køkken er endnu et plus, når du vil have familie eller venner på gæstevisit. Såvel hovedhuset som annekset er udstyret med et soveværelse, og begge har terrassedør ud til det fri, så det er nemt at smutte ud for at lytte til fuglenes morgensang og se syrenerne stå i blomst.

Ejendommen har adresse på Ledgårdsvej, som er en rolig vej uden gennemkørende trafik. Lokker tanken om en opkvikkende dukkert, har du cirka 800 meter til Hornbæk Strand, og både centrum og havnen kan du hurtigt nå, når du vil hente bagerbrød og friskfanget fisk eller bare nyde sommerstemningen.

Ledgårdsvej 20, Hornbæk

ANDRE BOLIGER VI HAR TIL SALG

DET SIGER VORES KUNDER OM OS

Brix Westergaards bistand er second to none.

Et meget ærligt og kompetent team, hvor alle er involveret. Her er du ikke bare et nummer.

Vi har været så glade for samarbejdet, jeres professionalisme og behagelige behandling.