Område

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Rågemarksvej 14, Vejby

Kvalitetssommerhus 250 meter fra Heatherhill

Rågemarksvej 14 er det perfekte sted at tilbringe ferier og fridage, hvis I trænger til at komme ned i tempo og ud i det fri. Dette elegante sommerhus er nemlig både totalrenoveret og tilbygget, så det giver jer en lys, rummelig og særdeles lækker ramme om driverlivet – og så ligger det ovenikøbet så tæt på Heatherhill, at I kan se det fredede bakkeland fra forhaven.
Efter den omfattende opgradering af huset, der blev afsluttet i 2026, bliver I mødt af en stilren, mørk facade, når I parkerer bilen på forhavens rummelige holdeplads. Er solen fremme, virker det fristende straks at slå sig ned på den brede træterrasse, men det kan bestemt også anbefales at gå indenfor, hvor der er mange flere skønne ting i vente.

Fra entréen er der åben forbindelse til sommerhusets store opholdsrum, hvor køkken og stue er forenet. Måske er det de flotte Dinesen-gulve med brede planker i fuld længde, I først bemærker – hvis ikke det er vinduespartiernes smukke lysindfald eller den rare atmosfære, I straks falder for. Er I glade for at lave mad, kan I glæde jer over, at HTH-køkkenet ikke bare er udstyret med lækre detaljer som Quooker og vinkøleskab, men også er placeret helt centralt, så køkkenøen bliver et naturligt samlingspunkt, når der er gang i gryderne. Varmepumpen kan både varme og køle alt efter behovet, og så er der for øvrigt gulvvarme i hele huset.

På de to badeværelser er de rummelige brusenicher med italienske klinker eksempler på, hvordan de smagfulde indretningsvalg går igen i hvert eneste rum. Og sidst, men ikke mindst, fuldendes den gennemtænkte planløsning af fire værelser, der alle har dør direkte ud til baghavens vidtstrakte terrassemiljø.

Sommerdagene kan gå med at solbade, spille havespil og holde siesta i haven, men det er nu også oplagt at smutte ud for at nyde naturomgivelserne. Rågemarksvej fører ud til Heatherhill, og fra huset har I blot 250 meter til de lyngklædte bakker og en kort gåtur videre til Kattegat. Her kan I se frem til daglige badeture og de smukkeste solnedgange – eventuelt ledsaget af en pizza på Il Terrazzo eller andre restaurantbesøg i det attraktive kystområde mellem Rågeleje og Tisvildeleje.

Rågemarksvej 14, Vejby

ANDRE BOLIGER VI HAR TIL SALG

DET SIGER VORES KUNDER OM OS

Brix Westergaards bistand er second to none.

Et meget ærligt og kompetent team, hvor alle er involveret. Her er du ikke bare et nummer.

Vi har været så glade for samarbejdet, jeres professionalisme og behagelige behandling.