Ejendommen

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Sneppevej 47, Dronningmølle

Lyst og lækkert sommerhus i gåafstand til Dronningmølles fine badestrand

Der er en helt fantastisk ro i og omkring dette dejlige sommerhus i Dronningmølle, der ligger i behagelig gåafstand fra en af Nordkystens bedste strande. Huset ligger som tredjesidste hus på en lukket vej i et hyggeligt sommerhusområde. Det betyder, at der stort set ikke kommer biler forbi på vejen.

Det rummelige hus fremstår både velholdt, velindrettet og lige til at rykke ind i. I får blandt andet tre soverum og to badeværelser, og så har vi slet ikke nævnt det store sammenhængende opholdsmiljø med åbent forløb mellem køkken-alrum og den smukke opholdsstue med loft til kip og store vinduespartier mod haven.

Huset er opført i 1980 i klassisk sommerhusstil med træbeklædt facade og sadeltag med lav rejsning, og i 2008 blev opført 2 tilbygninger i samme stil. Huset ligger godt placeret på grunden, så I får størst muligt udbytte af solens stråler. De store glaspartier sørger for, at solen og dagslyset kommer helt ind i huset, og det store terrassemiljø fra 2021 binder ude og inde naturligt sammen.

Køkkenet er velindrettet med god arbejdsplads til de kulinariske udfoldelser. En halvmur fungerer som naturlig afgrænsning ind mod spiseområdet. Man mærker med det samme, at huset er indrettet med det hyggelige sommerhusliv for øje. Der er et godt flow gennem opholdsmiljøet med god plads til både at være sammen og hver for sig. Stuen med kiploftet er et helt enestående rum, der virkelig skal opleves. Her kan man sidde i sofaen og nyde udsigten til himlen og alt det grønne i haven – det giver ro og velvære.

Huset har tre soverum, og her skal særligt det største fremhæves. Et meget dejligt og rummelig værelse med karnapvindue mod vest og udgang til haven mod syd. Det er en særlig luksus at kunne gå direkte fra sengen og ud i det fri, når man vågner på en sommermorgen. Dette værelse er også udstyret med eget badeværelse.

Grunden er nem og primært udlagt med græs og nydelig randbeplantning, og her finder I også 2 praktiske udhuse. Har I fået nok af solbadning og leg på græsset derhjemme, kan I tage ned til den dejlige badestrand. Lige bagved huset er der en sti, som fører jer til stranden gennem det hyggelige sommerhusområde – det tager kun godt ti minutter. I området findes også hyggelige stier og gode løberuter mod naturområdet Ruslands Bakker, hvor I også finder Rudolph Tegners Museum. I kan købe ind i den lokale Netto, og fra stationen går der tog til Gilleleje og Hornbæk, hvor I finder caféer og hyggelig havnestemning.

Hvis I drømmer om et fristed med lys, luft og grønne omgivelser, er dette sommerhus uden tvivl et godt match.

Sneppevej 47, Dronningmølle

ANDRE BOLIGER VI HAR TIL SALG

DET SIGER VORES KUNDER OM OS

Brix Westergaards bistand er second to none.

Et meget ærligt og kompetent team, hvor alle er involveret. Her er du ikke bare et nummer.

Vi har været så glade for samarbejdet, jeres professionalisme og behagelige behandling.