Ejendommen

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Hulerødvej 8B, Dronningmølle

Velindrettet, hyggeligt rækkehus med store terrasser – kun 200 meter fra stranden

Hulerødvej 8B i Dronningmølle er et dejligt sted at bo. Inden døre er rummene lyst og funktionelt indrettede, og planløsningen er særdeles god i stueplan såvel som på førstesalen. Den overskuelige, lukkede have inviterer til hygge og afslapning på de store terrasser. Den velgennemtænkte indretning og de gode udearealer skaber en oplevelse af plads, privatliv, hygge og ro. Beliggenheden er også attraktiv: I hverdagen bringer det stor glæde at have bare 200 meter til stranden – endda en af de mere fredfyldte på strækningen mellem Hornbæk og Gilleleje.

Med dets sortmalede træfacade har huset en hyggelig fremtoning, når I ankommer til indkørslen, og parkerer i den brede carport. De lange, brede trappetrin, der fører op til hoveddøren og bryggersdøren er etableret i efteråret 2025, og det er bare seneste forbedring af flere, der er foretaget i de seneste år. Siden 2021 er blandt andet badeværelset i stueplan blevet moderniseret, og havens overdækkede terrasse etableret. Samtidig er det åbne, funktionelle køkken blevet udstyret med et bredt komfur med fem gasblus og to ovne, samt kvalitetshvidevarer, alle fra italienske Lofra.
På velfungerende vis ligger køkken og stue i åben forbindelse. I opholdsafdelingen er der brændeovn til hygge og varme på de kølige aftener. På sommerdagene er det skønt at have direkte adgang til terrasserne, der ligger dejligt ugenert i den helt aflukkede have. Både køkken, stue og første sal har gulvvarme, og det finder I også i det tilstødende bryggers og på badeværelset i stueplan.

Med til planløsningen i stueetagen hører to gode værelser. Derudover er der godt med plads på førstesalen, der byder på to værelser, et badeværelse og et gennemgangsrum, der oplagt kan indrettes som endnu en stue. I forlængelse af carporten ligger to skure, der kan rumme cykler, haveredskaber, opbevaring m.m.

Nærheden til stranden er bestemt ikke det eneste plus ved adressen. Landskabet omkring Dronningmølle indbyder til mange gode udflugter, og faktisk er her så naturskønt og roligt, at hjorte af og til kommer forbi på Hulerødvej. I Dronningmølle er der blandt andet supermarked og togstation, og derudover har I nem adgang til alle tilbud og faciliteter i Hornbæk og Gilleleje.

Hulerødvej 8B, Dronningmølle

ANDRE BOLIGER VI HAR TIL SALG

DET SIGER VORES KUNDER OM OS

Brix Westergaards bistand er second to none.

Et meget ærligt og kompetent team, hvor alle er involveret. Her er du ikke bare et nummer.

Vi har været så glade for samarbejdet, jeres professionalisme og behagelige behandling.