Bestil fremvisning
Bestil salgsmateriale
Petersborgvej 4, Dronningmølle
Ro og idyl på stråtægt bondegård nær Dronningmølle – med 32.675 kvadratmeter stor grund
Landlig idyl. En mere rammende beskrivelse er svær at finde, hvis vi blot skal sætte et par ord på denne charmerende ejendom, der ligger lige midt i Ruslands fredede landskab bare fem minutters kørsel fra Dronningmølle.
I det stråtækte bondehus og de tilhørende udhuse har I masser af plads til familieliv og hobbyaktiviteter, og grunden på godt 3,3 hektar giver jer rig mulighed for at leve det gode landliv – om det så inkluderer dyrehold på marken, hjemmedyrkede grøntsager i højbedene eller blot et uforstyrret driverliv i storslået natur.
Stuehuset har stået i de fredfyldte omgivelser lige siden 1827, og charmen er ikke til at overse, når I kører ind på gårdspladsen. At det er et skønt sted at bo kan nuværende ejer skrive under på, for familien har holdt til her i næsten 55 år, og i løbet af den lange periode har de også inddraget den gamle lade til beboelse, så der i dag er 187 m2 at brede sig på inden døre. På en rundtur kan I se, hvordan nogle af de originale døre og staldvinduer er blevet bevaret, mens malede loftsbjælker og klassiske plankegulve bidrager til rummenes ånd og karakter.
Et stemningsfuldt køkken-alrum og en skøn stue fungerer som hyggelige samlingspunkter, og derudover byder stueplan på en præsentabel entré og et praktisk bryggers foruden tre rummelige værelser og to badeværelser. Førstesalen består i øjeblikket af et enkelt værelse og et stort værksted, og heroppe er mulighederne mange alt efter jeres behov og boligdrømme.
I udhusene finder I blandt andet et gæsterum, et værksted/garage og en carport, mens pavillonen og den overdækkede terrasse indbyder til livsnyderi i strålende forårssol såvel som på lyse sommeraftener. Haven er et skønt syn, uanset om syrenerne og kastanjen står i blomst, kirsebærtræet bærer frugt, eller et lag af nyfalden sne dækker græsplænen, og den tilhørende mark med egen sø bidrager til herlighedsværdien.
Med fri adgang til Ruslands lynglandskab, kort gåafstand til Tegners Museum og en kort køretur til Dronningmølles badestrand er det fristende at udnævne dette til det skønneste sted i hele Nordsjælland!
Vil du vide mere?
-
Rasmus Brix Westergaard
Ejendomsmægler, MDE - Indehaver
Petersborgvej 4, Dronningmølle
ANDRE BOLIGER VI HAR TIL SALG
DET SIGER VORES KUNDER OM OS
Brix Westergaards bistand er second to none.
Et meget ærligt og kompetent team, hvor alle er involveret. Her er du ikke bare et nummer.
Vi har været så glade for samarbejdet, jeres professionalisme og behagelige behandling.