Bestil fremvisning
Bestil salgsmateriale
Rosengården 117, Gilleleje
Stor og rummelig villa i Gilleleje – herlig have og gode udbygninger
Landidyl midt i byen – sådan kan denne trelængede ejendom kort beskrives, for her på Rosengården 117 får I det bedste fra begge verdener. Den stråtækte gård ligger i Gilleleje tæt på hverdagens bekvemmeligheder, mens den klassiske arkitektur, kæmpestore have og solrige gårdsplads giver jer en smuk og stemningsfuld ramme om tilværelsen.
Ude og inde kan I virkelig folde hverdagslivet ud, for grunden er på 2849 m2, og der er masser af plads i udbygningerne, der i dag rummer garage og værksted. Boligarealet breder sig over to længer, og her finder I også et stort uudnyttet loftsrum, der allerede har isolering og gulv, hvis I drømmer om at etablere flere værelser. I øjeblikket byder stueplan på to værelser, et kontor/gennemgangsrum og flere stuer/opholdsrum, og to trapper fører op til førstesalens ene værelse og store stue.
I en gammel og velholdt ejendom som denne er der mange charmetræk at hæfte sig ved: Blandt andet pynter en antik, smuk brændeovn i stuen, mens en rustik stenvæg giver karakter til kontoret, og fritlagte loftsbjælker pryder flere rum.
En grundig renovering fandt sted i år 2000, hvor blandt vinduer og døre blev udskiftet, der blev efterisoleret i både gulv, loft og vægge, mens huset fik et badeværelse med spabad, et rummeligt gæstetoilet og et dejligt køkken i åben forbindelse med alrummet. Gulvene blev også udskiftet, så der er gulvvarme under alle flisegulve, og især det flotte plankegulv i stue og alrum er værd at bemærke.
Den østvendte længe fik skiftet stråtag i 2000, og de to øvrige længer og den fritstående garagebygning fik skiftet stråtag i 2005. Sidenhen er boligen løbende blevet pænt vedligeholdt, og blandt nyere forbedringer er der kommet luft-til-vand-varmepumpe.
I sæsonen kan I høste frugter og bær fra havens træer og buske, og I kan lade det spire og gro i drivhuset, mens I selv slapper af i havepavillonen. Den sydvendte gårdsplads byder ofte på sol og læ – og når I ikke boltrer jer på jeres egen grund, kan I nyde at have nem adgang til ikke bare skole, børneinstitution og idrætshal, men også Gillelejes bykerne, havn og smukke kyststrækning.
Vil du vide mere?
-
Rasmus Brix Westergaard
Ejendomsmægler, MDE - Indehaver
Rosengården 117, Gilleleje
ANDRE BOLIGER VI HAR TIL SALG
DET SIGER VORES KUNDER OM OS
Brix Westergaards bistand er second to none.
Et meget ærligt og kompetent team, hvor alle er involveret. Her er du ikke bare et nummer.
Vi har været så glade for samarbejdet, jeres professionalisme og behagelige behandling.