Ejendommen

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Fyrrevænget 10, Bonderup

Helårsanvendeligt fritidshus på rolig og solrig grund få minutter fra stranden

Det er ikke for ingenting, at dette charmerende sommerhus i Gilleleje har fået tilnavnet “Solskinshuset”. Placeringen af huset på grunden skaber optimale solforhold både inde og ude, og der er mange hyggelige kroge hvor solskinnet kan nydes. Da huset ligger placeret for enden af en blind vej, får I det meget privat, og samtidig er der kort gåafstand til både strand, bymidte og supermarked. Bemærk desuden, at huset er helårsanvendeligt og godt opvarmet med både varmepumpe og pejseindsats. Hvis I ønsker mere plads at brede jer på, er der mulighed for at bygge ud, og med en grund på 1.211 m2 får i stadig rigeligt med udendørsplads.

Huset er opført i 1964 og emmer af klassisk sommerhuscharme med sortmalet facade og hvide sprossevinduer. Indenfor er der masser af naturligt lys og en meget indbydende atmosfære. Huset er blevet løbende vedligeholdt og moderniseret, men der er også gode muligheder for at opdatere eller bygge om, hvis I ønsker at sætte jeres eget personlige præg. Køkkenet er omtrent otte år gammel, og det bør også bemærkes, at der er skiftet gulv i en del af huset i 2024.

Planløsningen skaber gode betingelser for ferieturens hyggelige samvær. Stue og køkken ligger i åben forbindelse og har et godt gennemstrømmende lys. Stuen har en hyggelig sydvestvendt karnap og har desuden adgang til en sydøstvendt udestue, hvor I kan nyde alt det grønne i haven fra nærmeste hold. Fra stuen er der desuden forbindelse til et værelse, mens husets andet værelse ligger på den anden side af entreen. Endelig får I et badeværelse, som også ligger i forbindelse med entreen.

Haven er godt vedligeholdt og byder blandt andet på rododendron, gamle æbletræer og et kirsebærtræ. Der er gode muligheder for at etablere flere terrasser og opholdssteder.

Vi befinder os på Fyrrevænget, som ligger i et roligt sommerhusområde i den østlige del af Gilleleje. Beliggenheden har den ekstra fordel, at der er nem adgang fra København, og I får alt det bedste ved Gilleleje tæt på. Fra huset går der en sti mod vandet, og det tager omkring et kvarter at gå til Strandbakkerne, som er en skøn, børnevenlig badestrand med livreddertjeneste. Gilleleje Havn er også er et oplagt mål for spadsereture, hvis I da ikke foretrækker at tage cyklen. På havnen kan I nyde den helt særlige stemning fra de blå kuttere og restauranterne, der selvfølgelig har fisk på menuen.

Fyrrevænget 10, Bonderup

ANDRE BOLIGER VI HAR TIL SALG

DET SIGER VORES KUNDER OM OS

Brix Westergaards bistand er second to none.

Et meget ærligt og kompetent team, hvor alle er involveret. Her er du ikke bare et nummer.

Vi har været så glade for samarbejdet, jeres professionalisme og behagelige behandling.